lørdag den 3. november 2012

Sofia 4 måneder

Så blev prinsessen i huset 4 måneder. Nøj hvor tiden går stærkt.
Sofia er en bestemt lille dame, der godt kan brokke sig hvis det ikke går som hun har tænkt sig.
Får hun sin vilje er hun den skønneste lille dame, der er fuld af smil og glade lyde.
 
 Sofia kan efterhånden ret mange ting.
- Hun kan næsten sidde selv, bare der er nogen der støtter lidt.
- Hun kan gribe ud efter og holde sit legetøj.
- Hun kan lege selv længe af gangen.
- Hun kan trille fra ryg til mave. Ikke hver gang hun forsøger, men oftere og oftere.
- Hun kan grine højt, især når far flyver med hende.
- Hun kan kende forskel på kendte og fremmede mennesker.

Der er dog også nogle ting Sofia ikke kan længere.
- Sofia har droppet sutten - den er for pattebørn.
- Sofia vil helst falde i søvn hos mor - det er jo hyggeligst.
- Sofia vil absolut ikke kendes ved en sutteflaske. Hvilket gør det lidt svært for mormor at passe hende :-S

I torsdags var vi alle tre i babybio og se "Skyfall", den nye James Bond film. Det var en kæmpe succes. Sofia var meget facineret af det store lærred, og sad gladeligt og så film på fars skød. Undervejs fik hun lige en lille lur i barnevognen ude på gangen, men hun var liiige inde og være med til slutningen. Vi tror hun bliver rigtig glad for at gå i biografen lige som hendes mor og far.