mandag den 31. december 2012

Godt nytår

Tænk sig at det snart er et halvt år siden at mindstemusen Sofia kom ud til os, og vi kunne sætte hendes nål på den store tavle.

 
Det var helt sikkert den største og mest omvæltende oplevelse i vores liv, og 2012 vil altid have en særlig plads i vores histore :-)
Vi glæder os meget til at se Sofia udvikle sig med lynets hast i 2013.
Godt nytår


lørdag den 3. november 2012

Sofia 4 måneder

Så blev prinsessen i huset 4 måneder. Nøj hvor tiden går stærkt.
Sofia er en bestemt lille dame, der godt kan brokke sig hvis det ikke går som hun har tænkt sig.
Får hun sin vilje er hun den skønneste lille dame, der er fuld af smil og glade lyde.
 
 Sofia kan efterhånden ret mange ting.
- Hun kan næsten sidde selv, bare der er nogen der støtter lidt.
- Hun kan gribe ud efter og holde sit legetøj.
- Hun kan lege selv længe af gangen.
- Hun kan trille fra ryg til mave. Ikke hver gang hun forsøger, men oftere og oftere.
- Hun kan grine højt, især når far flyver med hende.
- Hun kan kende forskel på kendte og fremmede mennesker.

Der er dog også nogle ting Sofia ikke kan længere.
- Sofia har droppet sutten - den er for pattebørn.
- Sofia vil helst falde i søvn hos mor - det er jo hyggeligst.
- Sofia vil absolut ikke kendes ved en sutteflaske. Hvilket gør det lidt svært for mormor at passe hende :-S

I torsdags var vi alle tre i babybio og se "Skyfall", den nye James Bond film. Det var en kæmpe succes. Sofia var meget facineret af det store lærred, og sad gladeligt og så film på fars skød. Undervejs fik hun lige en lille lur i barnevognen ude på gangen, men hun var liiige inde og være med til slutningen. Vi tror hun bliver rigtig glad for at gå i biografen lige som hendes mor og far.

søndag den 28. oktober 2012

Vores lille store pige

 

Sofia bliver bare så stor. Vi er så småt begyndt at tage hul på tøjet i str. 74!!! Det er lidt vildt. Hun er en rigtig lille charmetrold for tiden, og hun synes det er fantastisk når vi gide at lege og kysse kramme.
Vi har gjort Sofias tremmeseng færdig, med sengerand og bamser. Det er ikke vores plan at hun skal sove i den før hun er klar til at sove på sit eget værelse. Ved mindre at hun selvfølgelig vokser ud af vuggen før. Men hun skal sove nogle lure i den så hun langsomt vænner sig til den.
Hun fylder nu ikke meget i den store seng, vores lille store pige.

mandag den 22. oktober 2012

Dagens Sofia

Ihh der sker bare så meget med Sofia lige for tiden.
Hun er virkelig begyndt at kunne få glæde af hende slegetøj nu. Det skal bare i munden alt sammen.
 
 
Hun skal også virkelig underholdes nu, og stiller sig ikke tilfred smed bare og ligge og kigge mere. Hun er helt vild med at lege vildt, få flyve og trilleture. Når vi rigtig tumler med hende griner hun højt, det er simpelthen så skønt at høre.
Og endnu bedre (synes moren) er Sofia begyndt kun at vågne en gang for at få mad mellem kl. 21 og kl ca. 6 :-)

søndag den 14. oktober 2012

Sofia 3 måneder

Det var ganske vist d.3/10 at Sofia blev 3 måneder, men der har ikke rigtig været tid til at blogge før nu. Så nu må vi hellere få fulgt op her på bloggen.


 Der er virkelig kommet liv i Sofia, og hun gider bestemt ikke bare at ligge mere. Det er et stort hit at ligge på maven op ad noget, sådan så man har overblik og kan følge med.
 Sofia er begyndt at vise meget interesse for sit legetøj. Især hvis det kan puttes i munden.



Jeg ved ikek hvor meget hun vejer lige nu, men hun er gået over i størrelse 68, og hun er absolut storforbruger af tøj. Især savlesmække!
Vi har lige været en uge i Jylland, og vi var noget spændte på hvordan Sofia ville tage at være hjemmefra. Hun tog det det bare rigtig flot, sov dejlig i sin barnevogn både om dagen og om natten. Vi fik også indviet bæreselen, vi fik til barnedåben, og selv om hun i første omgang var lidt betænkelig, så endte hun med at falde i søvn på fars bryst selvom vi gik rundt i det meget larmende Rosengårdscenter.

søndag den 23. september 2012

Mødregruppe


Sofia og mig er kommet i mødregruppe med nogle skønne kvinder og nogle lækre babyer. Da vi var samlet i fredags tog vi et billede af de lækre babyer sammen, og så er tanken at vi vil tage billede igen om en måneds tid.
 Her er de lagt efter alder, så den ældste ligger til venstre, og den yngste til højre.
 Det mest underholdende havde i virkeligheden nok været at tage billeder, af mødrene der gjorde alt for at få deres babyer til at ligge rigtigt og kigge ind i kameraet.
 Den ældste baby, Victoria. En skøn basse :-)
 Magnus, som er født ca. 8 timer før Sofia og var på barselsgangen samtidig med os.
 Gruppens yngste. Den fine lille Nete. Sådan en yndig lille pige.
Adrian, Sofias kommende kæreste, hvis det står til mødrene.
Dog har Adrian et ret anstrengt forhold til det med piger lige nu.

onsdag den 12. september 2012

Sofia 10 uger

 Sofia er nu ti uger gammel. Nøj hvor tiden går hurtigt. Og Sofia har bare lært så meget nyt på de sidste 6 uger. Hun er blevet rigtig stærk i nakken, og holder nu hovedet helt fint selv, og hun er MEGET nysgerrig for at kigge rundt i verden.
 Hun er gså begyndt at rulle rundt. Hun kan helt selv rulle fra ryggen om på siden, og hvis hun får lidt hjælp kan hun næsten rulle fra maven til ryggen.
 Sofia er også blevet et rigtig sludrehoved, som elsker at man lægger sig ned ved siden af hende og snakker og fortæller røverhistorier.
 Det bedste af det hele er at hun smiler rigtig megtet. Især om morgenen er hun bare rigtig morgenfrisk og glad.
Sofia er som det fleste der læser med her, også blevet døbt. Det var en dejlig dag, som egentlig fortjer sit eget indlæg .
En sidste lille ting er at hun er begyndt at få længere hår på hovedet. Det er lidt svært at fange på camera, men her kan man se det lidt. Her er hun iført en af sine lækre hollys dragter, som hun har fået af Maria. Moren har glædet sig til hun kunne passe dem :-)

tirsdag den 4. september 2012

Dagens Sofia

Der sker virkelig noget med Sofia i disse dage. Hun er ved at udvikle personlighed nu. Hun elsker opmærksomhed, og hun vil gerne være med lige der hvor vi er. Men hun er stadig sød og nem, og kan sagtens ligge og "snakke" med bamserne i kravlegården læænge.
 Sofia sidder lidt i sin vippestol imens vi spiser til aften, og det er hyggeligt. Forleden sad hun der efter hun havde fået et bad og fået natdragt på. Der var hun virkelig på slap line, sad og hoppede og snakkede og det nyvaskede hår stod ud i alle retninger.




torsdag den 16. august 2012

Den smilende smølf

Da Sofia lå inde i mors mave, og vi ikke vidste om hun var en Sofia eller en Silas ( eller et af de andre 50 navne der var oppe og vende), hed hun bare smølf.
Det kælenavn er røget af igen, for det passer ikke rigtig til en prinsesse som hende.
Hun sover dog med smølferne, for hun har to natdragter med smølfer på som vi købte en gang i Århus tilbage i vinterferien.
 Der sker virkelig meget med Sofia i disse dage, det er som om hver gang hun har sovet, så kan hun noget nyt. Hun søger virkelig efter øjnkontakt, og så er hun begyndt at smile bevidst når man snakker med hende. Det er lidt svært at fange på et billede, men det er lykkedes at fange hende i et godt øjeblik her.

lørdag den 11. august 2012

verdens bedste far

 Jeg har længe haft lyst til at fortælle om min far. Jeg har nemlig verdens bedste far. Selvom jeg kun er knap 6 uger gammel, så ved jeg at jeg har den bedste. Lige siden jeg kom ud, har min far været meget opmærksom på mig, og gjort sig meget umage for at være sammen med mig så meget som jeg overhovedet orker.
 Vi har mange ting vi gør sammen, mig og min far. Det er min far der tager mig i bad. Det er min far der tager mig ud på tur i barnevognen om aftenen, når jeg skal have hjælp til at falde i søvn. Det er også min far der holder mig når jeg bliver sur og skriger rigtig højt.
 Men hyggeligst af alt, er når far og mig vi snakker. Enten på puslebordet, eller i sofaen. Det er det bedste i verden.
Og så har far sådan en fin halskæde, som bare er så god at holde i, så jeg ved lige hvor jeg har ham.

lørdag den 4. august 2012

Sofia 1 måned

I går blev Sofia 1 måned gammel.  Der er godt nok sket meget på den måned.
 Hun har udviklet sig fra at være et lille sovende spædbarn.

 Til at være en rundkindet baby, med dobbelthage, der bruger sut.
 Hun er også ved at være ret stærk, og kan selv løfte hovedet når
hun sidder på fars skulder.
Og så vokser hun godt nok, både rundt om maven og i længden.
Hun kan ikke længere klemme sig ned i str. 50, men skal nu bruge 56, og kan endda passe nogen ting i str. 62!!
Så de fine lilla bukser som mormor har syet, de er altså også snart for små.
Så du må altså igang igen mormor. Vi vil gerne bestille et par eller to i str. 62.

søndag den 29. juli 2012

Sommer og grill

Der er ikke sket så meget på bloggen den seneste uge, men det er fordi vejret simpelthen har været for godt til at sidde ved computeren.
Vi har grillet et par gange i den seneste uge, og den ene gang var Sofia med ude ved grillen. Hun synes det var mægtig hyggeligt at ligge i liften og gumle på sutten, så mor blev næsten færdig med at spise inden hun ville op igen.
I går var vi hjemme hos farmor og farfar, og det var også rigtig hyggeligt. Her kiggede vi på babybilleder af far, og blev enige om at der er visse ligheder mellem Sofia og far som baby. Vi tog også nogle billeder af Sofia og farfar, men de er desværre ikke blevet så gode, så vi må tage nogle andre snart.
Sofia var lidt overtræt da vi kom hjem fra farmor og farfar, så hun ville altså helst ikke i seng. Hun underholdte mor og far indtil midnat, så de er lidt trætte i dag.

mandag den 23. juli 2012

På tur til Enø

I lørdags var jeg med far og mor på en lille tur til Enø, for at købe is.
 Jeg lå og hyggede mig rigtig godt i min barnevogn. Mor og far havde vist egentlig troet at jeg ville falde i søvn, men det hyggede jeg mig altså for godt til.
Vejret var desværre bare ikke så godt, så da mor og far havde spist is, kørte vi hjem igen.

fredag den 20. juli 2012

Dagens Sofia

I dag har sundhedsplejersken været her og Sofia er blevet vejet og målt. HUn har taget næsten ½ kg på og vejer nu 4½ kg, og er 54 cm lang.
Vi kan godt mærke at hun er blevet tungere at gå rundt med allerede, og jeg tror snart jeg må begynde at træne overarmene lidt ;-)
Som i kan se på det her billede der er taget for et par dage siden, så er den ekstra vægt også begyndt at sætte sig som en lækker baby dobbelthage.
I morges var vi også lige til hørescreening med Sofia, og hun hører helt som hun skal. Altså kan det ikke være en undskyldning, når hun om et par år ikke kan høre ordentligt efter.

tirsdag den 17. juli 2012

Min fødsel

Så nu er jeg 14 dage gammel, og det er vidst på tide at jeg fortæller lidt om min vej til verden, inden jeg helt glemmer det igen.
Jeg er født tirsdag d. 7/3 kl.00.54, men det hele startede jo egentlig om mandagen.
Jeg var med min mor og far til jordemoder mandag morgen, og her gættede jordemorder Lise at jeg vejede 3500 g, og hun sagde jeg havde det fint og godt i maven.
Mor og far fik en tid til den efterfølgende fredag, for der at se om mor skulle sættes igang.
Det blev dog ikke nødvendigt med den tid, for allerede en time efter vi kom hjem fra jordemorder Lise, lod jeg min mor vide at jeg snart villle komme.
Mor begyndte virkelig at kunne mærke de plukkeveer der i løbet af formiddagen. Men mor havde jo hørt at der gik laaaaaang tid med sådan noget fødsel der, så vi tog et smut til Ringsted for at kigge i butikker. Efter et par timer i Ringsted, tænker mor at det er en god ide at fortælle far at der er noget måske er noget undervejs. Det tager far nu stille og roligt.
I løbet af eftermiddagen, vil jeg gerne sætte lidt skub i tingene, så mor begynder at få flere og flere veer og de begynder at gøre ondt.
Omkring kl 17 synes mor ikke at det er så sjovt, og hun går skiftevs i seng og i bad de næste par timer.
Efter kl 21, begynder det at gå stærkt i mellem veerne, og kl. 22 ringer mor til Jordemoder Lise. Jordemoder Lise siger til mor at hun skal vente en time og prøve at tage to pinex. Det synes mor egentlig ikke er så sjovt, men den næste time går alligevel stærkt.
Så ringer Mor igen til Jordemoder Lise, og aftaler at nu er det nu vi skal mødes.
Mor og far pakker det sidste, eller det vil sige mest  far, for mor har rigeligt med at få tøj på.
Far går også lige en lille tur med hunden, selvom mor vidst egentlig ikke synes det er en god ide.
Kl. 23.30 ankommer mor og far til svangerafsnittet, og jordemoder Lise undersøger mor. Jordemoder Lise fortæller at jeg har det fint, og at mor er 9 cm åben, så jeg kommer snart.
Jordemorder Lise skynder sig på fødestuen for at åbne for vandet til karet. Mor har nemlig lovet mig en vandfødsel.



 Efter ca. 40 min i karet er jeg født. Mor synes det var fantastisk at komme i det varme vand, og hun var helt vild for at se hvad jeg var for en. Så vi samarbejde mig og mor, så jeg hurtigt kunne komme ud.
Far var også med i karet, men desværre spurgte mor ham næsten for sent. Så han nåede først op i karet da mit hoved næsten var ude, og han var kun lige med de sidste 10 min. Allegevel tror jeg at han synes det var sjovt at være med, og mor synes det var rart at ligge op ad ham med mig på maven da jeg lige var kommet ud. Det her billede er taget da jeg kun var ca. 5 min gammel.
Det næste billede er af mit hus da jeg var i maven, og det Lise peger på er livets træ. Mor synes moderkagen var lidt klam lige da jeg var blevet født, men hun er glad for billederne nu.
Her på det sidste billede er jordemorder Lise ved at undersøge om jeg har alle mine reflekser, og det har jeg. Jeg kan faktisk næsten gå, hvis ikke det var fordi mit hoved er så tungt.
Hun målte og vejede mig også, og jeg vejede faktisk hele 3920 gram, og var 53 cm lang. Det var lidt mere end både Lise, mor og far troede.
Det var lidt om hvordan jeg kom til verden. I går var vi ude fordbi og besøge jordemoder Lise, og give hende en gave fordi hun er så sød. Mor og mig har nemlig vært så heldige at hun har fulgt os hele vejen, og vi kommer helt til at savne hende.

fredag den 13. juli 2012

Dagens Sofia

 I dag har jeg for første gang ligget i min kravlegård. Min mor og far var lidt spændte på om jeg mon gad det, eller om jeg ville brokke mig.
Jeg synes faktisk at det var meget hyggeligt at ligge der og kigge.
Jeg lå og kiggede på den blæksprutte jeg har fået af mormor, og når jeg ramte den med armen sag den en lyd. Tror jeg bliver glad for den sprutte når jeg bliver lidt ældre.

onsdag den 11. juli 2012

Sofia 8 dage gammel

Hej
Mit navn er Sofia.
Jeg blev født d. 3/7 kl.00.54. Min mor og far tager en hel masse billeder af mig, som jeg gerne vil dele med venner og familie, og alle andre der har lyst til at kigge med.
Jeg er i dag 1 uge og 1 dag gammel, og der er mange ting jeg er god til.
Jeg er god til at sidde hos min far.

Jeg er god til at gå glad i bad.

Og så er jeg rigtig god til at sove, både her ved siden af min mor, men også i min flotte barnevogn.